Sviatchenko jubler efter avancement: Det er så stort for os
Det var en glad Erik Sviatchenko, der svarede på spørgsmål efter FC Midtjyllands sejr over AEK Larnaca i kvalifikationskampen til Champions League.
FC Midtjylland sejrede til sidst over AEK Larnaca i straffesparkskonkurrencen på Cypern. Dermed er holdet videre til næste runde, hvor det portugisiske storhold Benfica venter.
Det videre avancement er noget, der luner hos FCM-kaptajn, Erik Sviatchenko, da han interviewes efter kampen af TV3+.
– Vi har sikret os adgang til Europa League for tredje år i træk, så det er så stort for os. Og vi er meget glade på vegne af alle omkring holdet. Især fansene, der har holdt ferie og rejst hele vejen til Cypern, siger Sviatchenko.
HIGHLIGHTS: FC Midtjylland slår Larnaca efter dramatisk straffesparkskonkurrenceMed sejren over AEK Larnaca venter som nævnt storklubben Benfica i næste runde, der ventes at blive en helt anden modstander end cyprioterne. Det anerkender FCM-anføreren.
– Vi gør os klar til Benfica, der er et utroligt hold, som vi er nødt til at være meget klar på, hvis vi skal have noget ud af kampene. Men vi ser frem til det, siger Erik Sviatchenko i interviewet, som du kan se i hele dets længde i videoen øverst i artiklen.
Første opgør i tredje kvalifikationsrunde til Champions League spilles om præcis en uge, da FC Midtjylland skal til den portugiske hovedstad, Lissabon, hvor Estádio da Luz danner ramme om kampen ude mod Benfica.
Steinlein jublende lykkelig: Så meget tjener FCM på videre avancementInden da skal FC Midtjylland en tur til Odense, hvor OB venter i superligakampen på fredag. Opgøret begynder klokken 19.00, og du kan se det på TV3 Sport.