FCM-træner inden CL-gyser: AEK Larnaca er bundrutinerede – men vi har en ‘god chance’
På papiret skal FC Midtjylland kunne avancere mod cypriotiske AEK Larnaca, men med et uafgjort resultat fra hjemmebanekampen i sidste uge, kræver det en toppræstation. Det fortæller FCM-assistenten Henrik Jensen.
Klokken 17:30 dansk tid gør det løs, når FC Midtjylland møder AEK Larnaca på den cypriotiske udebane.
Her skal fusionsklubben forsøge at spille videre i dette års Champions League-kampagne, hvor de har et 1-1 resultat med fra første kamp i Herning sidste tirsdag.
Men selvom de havde overtaget i den første 2.runde-kamp, er det langt fra en nem opgave, at møde dem på eget matrikelnummer på en varm sommerdag i havnebyen Larnaca. Det fortæller assistenttræner Henrik Jensen til fcm.dk.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Det er en kamp i Europa, og disse opgør er altid tætte. Vi møder et bundrutineret hold, som er stærke på bolden og kender til at spille den her type opgør. Det bliver en svær opgave, men jeg tror, at vi har en rigtig god chance, hvis vi kan sætte vores kompetencer i spil, forklarer assistenten.
Medie: Ajax melder sig ind i kampen om superligastjerneDet handler om, at kunne levere et niveau fra den allerhøjeste hylde, hvis de midtjyske ulve skal gå videre i den prestigefulde turnering, og det tror den 37-årige nordjyde bestemt på.
– Der er ingen tvivl om, at vi skal præstere på topniveau, fordi vi møder et godt hold. Men vi har også en stor tro på, at vi kan sætte en rigtig god præstation sammen, der er nok til at vinde det her, slutter Henrik Jensen.
Rygtebørsen: PSG handler i RB Leipzig, Barca tæt på fransk forsvarsstjerne og muligt Schmeichel-exitTil opgøret vender FCM’s kulturinstitution Erik Sviatchenko tilbage til truppen og ikke mindst den omdiskuterede dribler Pione Sisto. Til gengæld må de undvære Evander, der sidder ude med en skade. Se alle Bo Henriksens 23 udvalgte ulve HER.
Øverst i artiklens videoafspiller kan du høre, hvad den tidligere FCM-angriber og nuværende Viasat-ekspert Ken Ilsø tænker om chancerne for avancement.