3F Superligaen

Jesper Fredberg om Viborg-profil: Han bliver svær at holde på

Tobias Bech har haft stor succes i Viborg - også så stor, at klubbens sportschef ikke tror på, det er realistisk at holde på profilen.

Tobias Bech er blevet en stor prpfil for Viborg FF, og han tiltrækker megen interesse fra andre klubber
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Viborg FF havde et super flot comeback til Superligaen i den forgangne sæson, og især Tobias Bech har gjort sig bemærket hos midtjyderne.

Den letbenede offensivspiller har rent faktisk tiltrukket sig så meget opmærksomhed, at sportschef i fodsportsforeningen, Jesper Fredberg, ikke tror på, at han kan holde på sin profil i dette transfervindue.

– Jeg kan godt forstå, han gerne vil prøve noget spændende. Jeg synes, han er et godt sted i øjeblikket, siger Fredberg til TV 3 SPORT og fortsætter:

– Jeg tror, det er svært at holde på Tobias Bech efter transfervinduet. Vi har en god dialog om det, og ‘Tobi’ er glade for at være her, og vi er rigtig glade for ham. Men der er også nogle andre kræfter, vi ikke helt kan styre udefra, lyder det endvidere.

Tobias Bech scorede i sidste sæson tre mål i 27 kampe og leverede to assists, og så scorede han det ene af Viborgs mål i sæsonpremieren, hvor de sejrede med 2-1 over AaB.

Tobias Bechs kontrakt med Viborg udløber 31. december i år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P