
Barca bekræfter: Lewandowski består lægetjek
På klubbens hjemmeside kan Barcelona i dag bekræfte, at deres nye 9'er har bestået sit lægetjek.

Kun en underskrift mangler nu, før Robert Lewandowski helt officielt kan præsenteres som ny Barcelona spiller.
Det står klart, efter det i dag er bekræftet, at polakken har bestået sit lægetjek i FC Barcelona. Det skriver klubben på dens hjemmeside.

Lewandowski tilsluttede sig i går sine nye holdkammerater i Miami, hvor Barcelona er i fuld gang med deres US pre-season tour, for at gennemfører det endelige lægetjek, inden han officielt kan kalde sig FC Barcelona-spiller.
Og det står altså nu klart, at den 33-årige er gået i gennem lægetjekket uden problemer. Dermed mangler han bare at underskrive kontrakten, før alle formaliteter er klaret, og handlen officielt er i hus.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Selvom lægetjekket først er overstået i dag, har den tidligere Bayern-bomber allerede givet sit første interview som Barcelona-spiller. Her fortalte polakken blandt andet om, hvordan Xavi overbeviste ham om et skifte til Catalonien. Du kan læse Lewandowskis udtalelser lige her.