3F Superligaen

Eksperters dom: FCM snydt for straffe – kan der ikke være to meninger om

I sæsonpremieren fredag aften appellerede FC Midtjylland-spillerne for et straffespark, men fløjten forblev tavs. Det var forkert, lyder det fra eksperter.

Bo Henriksen og FCM kan se frem til svære modstandere
Bo Henriksen (FCM Træner) under superligakampen mellem FC Midtjylland og Randers FC i Herning fredag den 15. juli 2022. 1. spillerunde i Superligaen.. (Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix)

– Det er klart straffespark.

Så klar var meldingen fra Stig Tøfting i studiet efter kampen på MCH Arena fredag aften.

Et Anders Dreyer-chip ramte via Randers-anfører Björn Kopplin hånden på Simon Graves i gæsternes felt. FC Midtjylland-spillerne nærmest bolden appellerede for straffespark, mens Randers-forsvaret kortvarigt tøvede.

Dommerens fløjte forblev dog tavs, hvilket vækkede stor undring i TV 3 Sport-studiet hos Ken Ilsø og Stig Tøfting.

HIGHLIGHTS: Tordnende debutantmål sørgede for remis i sæsonåbner

– Alt skriger jo til himlen om, at det er et straffe i den situation. Det eneste der forsvarer det her, det er, at den bliver rettet af tæt på ham. […] Alt er jo forkert i den her situation – også med arm til bold, lød det fra Ken Ilsø, der fik fuld opbakning fra sin ekspertkollega Stig Tøfting.

– Der er altså en aktiv handling på bolden. Man kan ikke blive frikendt for at bokse til en bold. Havde armen været til siden, kunne jeg have købt den, men armen kommer indefra og slår bolden væk. Jeg synes, det er klart straffespark. Det mener jeg ikke, at der kan være to meninger om… Men det var der, lyder den hårde dom fra Tøfting.

Bo Henriksen ikke tilfreds efter premiere: Det er rigtig, rigtig, rigtig dårligt forsvarsspil

Kampen endte 1-1, da Randers-debutant Adam Andersson bragede bolden op i hjørnet. Det var første gang i to år, at FC Midtjylland ikke åbnede sæsonen med et nederlag.

Du kan se episoden om den mulige fejldom i videoen i toppen af artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P