Angrebsstjerne i FC Midtjylland bliver ikke klar til premieren
En af FC Midtjyllands største profiler i angrebet bliver ikke klar til sæsonstart, da en knæskade fortsat holder ham ude.
FC Midtjylland har siden starten af maj måtte undvære Júnior Brumado, der har siddet ude med en drilsk knæskade. Selvom prognoserne er positive, når den 23-årige angriber ikke at blive klar til sæsonstart.
Det fortæller Brumado selv til klubbens hjemmeside.
– Det går rigtig godt, og jeg er snart klar til at komme tilbage på banen. Fysioterapeuten siger, at jeg kan træne med resten af holdet om nogle få uger. Jeg har arbejdet hårdt over sommeren for at blive klar, og det gør, at jeg muligvis kan komme tilbage tidligere end forventet, siger Brumado og fortsætter:
Campo mener: Disse 12 superligaspillere bør skifte klub i sommerens transfervindue– Det er altid hårdt at se mine holdkammerater spille, og jeg brænder for at være med. Men på den anden side forstår jeg, hvor vigtigt det er, at jeg færdiggør min genoptræning, før jeg kaster mig ud i det.
Dermed må de danske pokalvindere altså undvære angriberen i den kommende periode, hvor Bo Henriksen i stedet kan kigge mod eksempelvis Sory Kaba eller de 19-årige Victor Lind og Frederik Heiselberg.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Dog har Júnior Brumado allerede sat sig nogle mål for den kommende sæson.
– Jeg tror på, at jeg kan gøre det endnu bedre end sidste år. I mit første år spillede jeg ikke meget, næste år spillede jeg mere, og sidste år spillede jeg mange kampe. De fleste af sæsonerne har jeg dog haft nogle skader, som har sat mig uden for banen. Jeg håber, at jeg kan gå den her sæson igennem uden at blive skadet. Hvis det sker, tror jeg på, at jeg kan tage mit spil til næste niveau, slutter Júnior Brumado, som i den forgangne sæson scorede otte superligamål.
INDBLIK: Pione Sistos magiske og turbulente fodboldrejse – hvad så nu?FC Midtjylland sparker Superligaen anno 2022/23 i gang på fredag den 15. juli klokken 19:00, hvor MCH Arena danner ramme om premieren mod Randers FC.