Officielt: Tidligere AaB’er drager til norsk fodbold
Magnus Christensen fik ikke forlænget sin kontrakt med AaB denne sommer, og derfor har han nu fundet sig en ny klub.
24-årige Magnus Christensen skifter fra AaB til norske FK Haugesund på en fri transfer, hvor han bliver den femte dansker i klubben.
Det bekræfter den norske klub på sin hjemmeside mandag eftermiddag.
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
Midtbanespilleren fik ikke forlænget sin kontrakt i AaB, hvorfor han kvit og frit har kunnet foretage sit skifte til klubben fra den bedste norske række, Eliteserien.
Han er blevet udstyret med en treårig kontrakt, og ser nu frem til at nyt kapitel i sin fodboldkarriere.
– Jeg kender lidt til norsk fodbold – ikke mindst pga. Bodø/Glimt og deres præstationer de seneste år, men også fordi FK Haugesund har kontaktet mig tidligere, siger han klubbens hjemmeside og supplerer:
– Jeg ser frem til at prøve mig af i et nyt land mod nye modstandere, i en ny trup og på nye fodboldbaner, slutter 24-årige Magnus Christensen.
Dansk landsholdsbobler indrømmer: Måtte tage væksthormonerFK Haugesunds sportschef Eirik Opedal glæder sig endvidere over tilgangen af den danske midtbanespiller, som ifølge ham har en stor fysisk pakke.
– Magnus er en spiller med stor løbekraft som har sin største force i det defensive arbejde, hvor han stabiliserer midtbanen. Ligesom med de øvrige danskene vi har hentet til klubben de sidste år, ser vi bestemt et stort potentiale for videre udvikling, lyder det fra Opedal.
OB’s cheftræner: Målsætningen hedder top seks, men udfordringen er storChristensen bliver klubkammerat med Anders Bærtelsen, Søren Reese, Peter Therkildsen og Julius Eskesen.
Den nu forhenværende AaB’er har spillet i den nordjyske klub i hele sin karriere, hvor det er blevet til 149 førsteholdskampe med fire mål og ditto assists til følge.