Nicklas Helenius kigger tilbage: Dette var det største i min karriere
Nicklas Helenius rangerer sæsonen i fjor som den største i sin karriere, selvom han tidligere har begået sig i Premier League.
Nicklas Helenius havde sammen med Silkeborg IF en fremragende sæson i fjor, hvor bronzemedaljer og en topscorertitel sikrede klubben et europæisk gruppespil i den kommende sæson.
Her skal Silkeborg nemlig ud og spille Europa League eller Conference League og spørger man hovedpersonen selv, topper 2021/22-sæsonen også angriberens hidtidige karriere, som blandt andet har budt på ophold i Premier League-klubben Aston Villa.
– Det var fedt at være med til, en stor oplevelse og det største, som jeg har opnået i min karriere. At få en topscorertitel og bronzemedaljer med et oprykkerhold, det var meget imponerende, indleder Nicklas Helenius til campo.dk og fortsætter:
Hop ind og følg os på vores Facebook-side, Instagram og Twitter. Så er du altid opdateret på de seneste fodboldnyheder fra ind- og udland!
– Det skal man også huske at nyde og glæde sig over. Det skal man tage med videre, siger den 31-årige angriber, der tilbage i sommeren 2013 sikrede sig et lukrativt skifte fra AaB til Premier League og Aston Villa.
En tid, som var præget af depression og svære tanker for superligatopscoreren, der åbent har fortalt om sin nedtur i Offside-studiet. Noget, du kan læse herunder.
Helenius om depression – overvejede at køre ind i noget for at få hjælpDu kan se hele videointerviewet med Nicklas Helenius øverst i artiklen, hvor han også sætter ord på sine forberedelser til den kommende sæson.
Selv har Nicklas Helenius til campo.dk tidligere på sommeren heller ikke lagt skjul på, at han helst gerne vil videre fra Silkeborg allerede nu.
Et videointerview, som du kan se på nedenstående link.
Superligaens topscorer øjner skifte til udlandet: Føler mig klar og har lystNicklas Helenius blev superligatopscorer med 17 mål, hvilket var tre flere end AaB’s Louka Prip på andenpladsen.