Dansk Fodbold

Kent Nielsen raser over VM i Qatar: Det er tåbeligt og unfair!

Kent Nielsen er alt andet end tilfreds med, at VM-slutrunden bliver afholdt i Qatar. Det er en tåbelig beslutning, lyder det blandt andet fra EM-guldvinderen.

Kent Nielsen
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Mandag den 21. november bliver årets største fodboldbegivenhed skudt i gang, når VM-slutrunden starter i Qatar.

Her spiller Senegal og Holland åbningskamp, men spørger man Kent Nielsen, som tidligere har vundet EM med Danmark i 1992, så er det tåbeligt, at slutrunden overhovedet skal afholdes i Qatar.

Det fortæller han i et interview med campo.dk:

– I bund og grund har jeg det lidt sådan, at det er tåbeligt, at det er blevet besluttet, at det skal afholdes der. Jeg håber, det er det, man vil tage med sig videre i det politiske system.

Dermed har den nuværende Silkeborg-træner lagt sig fast på, at spillere, trænere og medier som sådan ikke har et ansvar for at boykotte slutrunden, selvom det har været til heftig debat i de danske medier.

– Det er noget, som skal træffes politisk. Du kan finde fem gode argumenter for, hvorfor man skal deltage og fem lige så gode argumenter imod. Det er derfor, det er politikerne, der skal beslutte det.

– Det er fuldstændig unfair, at lade det være op til den enkelte spiller, den enkelte træner og måske også det enkelte forbund.

Du kan se hele TV-interviewet med Kent Nielsen øverst i artiklen, hvor han uddyber alle sine pointer

Campo mener: Disse 12 superligaspillere bør skifte klub i sommerens transfervindue

Danmark er ved VM i Qatar som bekendt havnet i Gruppe D sammen med Frankrig, Tunesien og Australien.

Her begynder Danmarks slutrunde tirsdag den 22. november, hvor Tunesien er modstanderen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P