Premier League

Manchester United bekræfter overfor medie: Ronaldo er ikke med

Manchester United bekræfter, at Cristiano Ronaldo ikke kommer til at flyve med resten af holdet til Thailand fredag.

Cristiano Ronaldo, Manchester United, hvor skal Ronaldo spille? Ronaldo ikke med United på træningslejr.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldos fremtid i Manchester United er et af de mest omdiskuterede og aktuelle emner i fodboldverden denne sommer.

Den portugisiske stjerne ønsker angiveligt selv at forlade klubben, hvilket især skulle skyldes den manglende udsigt til Champions League-fodbold i den kommende sæson.

Sidenhen er rygterne blusset op, eftersom Ronaldo ikke mødte ind sammen med resten af truppen efter sommerferien mandag. Her lyder forklaringen fra Manchester United, at det skyldes “familiære årsager”. Det samme var tilfældet torsdag.

Fredag drager Manchester United så mod mere sydøstlige himmelstrøg, når klubben flyver til Thailand for at fortsætte forberedelserne til den kommende sæson, men også her bliver det uden Cristiano Ronaldo. Det bekræfter en talsmand fra klubben overfor Manchester Evening News.

– Cristiano Ronaldo kommer ikke til at være med den gruppe, der efter planen flyver til Thailand og Australien som en del af vores opstart fredag.

– Han har fået ekstra tid til at håndtere et familieproblem, lyder det fra talsmanden.

United-legende: Ronaldo kender ikke engang EL-hymnen

Ifølge planen, møder Manchester United tirsdag Liverpool i en testkamp i Bangkok. Derefter drager den engelske traditionsklub videre til Australien, hvor tre testkampe yderligere venter.

Historien melder intet om, hvorvidt Ronaldo tilslutter sig resten af truppen i løbet af de to uger, Manchester United er afsted.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P