Klopp deler afskedserklæring: En af alletiders bedste
Jürgen Klopp og Liverpool har taget afsked med Sadio Mané, og i den forbindelse roser den tyske manager angriberen til skyerne.
Efter seks sæsoner iført Liverpools røde farver er Sadio Mané fortid i den engelske storklub.
Han beholder ganske vist de røde nuancer på trøjen i hans nye klub, Bayern München, som han har skrevet kontrakt med frem til 2025.
Det har formentligt været et hårdt slag for Liverpool-tilhængere at vinke farvel til en af de absolutte profiler under manageren Jürgen Klopp og ifølge den tyske karismatiker selv, er det en af tidens bedste spillere, han netop har taget afsked med.
– Såvel som han er en Liverpool-legende, er han også en af Premier Leagues bedste nogensinde, fastslår Jürgen Klopp i et interview til Liverpoolfc.com
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Manageren tog over ved roret i Liverpool i oktober 2015 og mindre end et år senere hentede han Sadio Mané i Southampton.
Sammen fandt de senegaleseren ypperste potentiale frem, hvor han sammen med Firmino og Salah har dannet fronttrio indtil den seneste sæson. Her fik Mané nemlig udvidet sin liste over spilbare positioner.
– Hvilken spiller. En spiller i verdensklasse. Han og jeg genopfandt 9’er-positionen i sidste sæson, hvor han spillede fremragende.
– Jeg er virkelig glad på hans vegne, at han er i den klub, som han gerne vil være i. Han er meget taknemmelig for alt, vi har gjort for ham, og vi er meget taknemmelige, lyder det fra Jürgen Klopp.
Manchester United bekræfter: Ronaldo rejser ikke med på træningslejrSadio Mané har spillet 269 kampe for Liverpool, scoret 120 mål og lavet 48 assists.