Officielt: Southampton shopper hos de engelske mestre – får lang kontrakt
Southampton har købt en belgisk U21-landsholdsspiller fra Manchester City, der skifter på en femårig aftale.
Manchester City sælger ud fra deres ungdomsrækker, og hertil aften røg den 18-årige Romeo Lavia så til Southampton.
Det er netop blevet bekræftet af begge klubber på deres respektive hjemmesider.
Journalist: Southampton køber ind ved mesterholdArtiklen fortsætter efter reklamen.
Lavia er blevet udstyret med en femårig kontrakt, således Southampton har papir på den unge belgier frem til sommeren 2027.
Saints’ cheftræner Ralph Hasenhüttl er glad for tilføjelsen af den talentfulde unge midtbanespiller, der opnåede sølle to optrædener for Manchester Citys stjernespækkede førstehold.
– Nu er det op til ham at vise, at han fortjener at spille i Premier League. Vi håber, at vi kan hjælpe ham med at løfte sit spil til det næste niveau, lyder det fra østrigeren.
Bruxelles-fødte Lavia kommer fra Citys U23-hold, hvor han primært har spillet. Her er det blevet til 38 kampe med to mål og fire assists til følge.