Steinlein regner med stort salg: Vi kan få 100 millioner for ham
Administrerende direktør i FCM, Claus Steinlein, håber på, at klubben kan lande op mod 100 millioner kroner for Evander i dette transfervindue.
I den seneste sæson blev ulvene nummer to i Superligaen og vandt pokalturneringen efter en dramatisk finale mod OB.
Og her havde brasilianske Evander stor andel i succesen for den midtjyske klub. Med 17 mål og 11 oplæg i 47 kampe leverede den 24-årige midtbanekreatør storspil.
FCM-boss advarer konkurrenterne – stjerne er tilbage i topformAdministrerende direktør i FC Midtjylland, Claus Steinlein, fortæller i et interview med Discovery+, at der arbejdes på et salg af Evander, hvis det rigtige bud skulle lande på bordet i det midtjyske.
– Han er på affyringsrampen. Han har været i FC Midtjylland i flere år. Derfor har vi snakket med hans agent om, at hvis det rigtige tilbud kommer for ham og klubben, så kan han blive solgt.
Dertil håber den FC Midtjylland-direktøren på et stort salg, som man tidligere har set lignende med Frank Onyeka, Jens-Lys Cajuste og Alexander Sørloth.
– Man snakker jo ofte om 100 millioner. Om det bliver 75 eller 100 millioner. Men det er jo en spiller af den kaliber. Vi har solgt nogle af dem før, så det er oppe i det nabolag, vi skal have som pris, siger Claus Steinlein.
Ifølge Claus Steinlein er der heller ingen tvivl om interessen for Evander.
– På nogen punkter er han nærmest for god til at være superligaspiller. Selvfølgelig er der stor interesse for ham. Der er rigtig mange, der spørger. Men de klubber der spørger, er også nogle, der lige skal sælge en enkelt spiller.
FCM-sportschef om ny ivoriansk spiller: Spændende fysisk pakke – og stort potentialeEvander har været i FC Midtjylland siden 2019, hvor han blev hentet i brasilianske Vasco da Gama.