Premier League

Transferjournalist: Ajax-profil VIL KUN til Premier League

Lisandro Martínez har været en vigtig figur for Ajax, men nu skulle han være klar til at tage næste spring i sin karriere.

Lisandro Martinez vil gerne til Premier League
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Lisandro Martínez har fortalt ledelsen i Ajax, at han gerne vil forlade klubben, men kun hvis han får lov til at skifte til Premier League.

Det skriver den troværdige transferjournalist Fabrizio Romano søndag i et tweet. Her skulle to store klubber fra den bedste engelske række stå klar med åbne arme for at tage imod den 24-årige defensivspiller.

Engelsk medie: Arsenal intensiverer jagten på Ajax-stjerne

Martínez er på radaren i Arsenal, hvor han er tiltænkt en stor rolle på holdet. Enten som supplement til forsvaret med Ben White og Gabriel eller alternativt som en dybtliggende midtbaneslider. De har allerede budt 40 millioner euro for argentineren, der svarer til i underkanten af 300 millioner danske kroner. Dette er dog blevet afslået.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

‘The Gunners’ har i mellemtiden fået stærk konkurrence fra Manchester United, der gerne vil kapre den stærke Ajax-spiller for næsen af London-klubben.

Rygterne florerer om, at en mindre budkrig mellem de to klubber allerede er i gang, men indtil videre har de altså ikke ramt det rigtige transferbeløb.

FCM-sportschef om ny ivoriansk spiller: Spændende fysisk pakke – og stort potentiale

I første omgang kræver det naturligvis også, at argentineren får grønt lys fra den sportslige ledelse hos de hollandske mestre, før en transfer af landsholdspilleren overhovedet kan komme på tale.

Hos United er de også godt i gang med at rydde op i truppen, hvor særligt forsvarsspillerne Eric Bailly og Phil Jones er rygtet væk fra Manchester-klubben.

Martinez spillede sammenlagt 36 kampe i seneste sæson for Ajax i den hjemlige turnering, pokalturneringen og Champions League. Derudover har han optrådt syv gange for Argentinas A-landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P