Spansk medie: Barca-franskmand med endnu en kovending
Der har været skrevet vidt og bredt om fremtiden for FC Barcelonas franske tekniker, Ousmane Dembélé. Nu melder et spansk medie, at han har foretaget endnu en kovending.
25-årige Ousmane Dembélé har været rygtet til alverdens topklubber i Europa, da FC Barcelona forgæves har forsøgt at forlænge med den hurtige kantspiller.
Men nu virker det til, at den catalanske storklub endelig har fundet en løsningsmodel for den rekordindkøbte spiller fra Dortmund. Det skriver spanske SPORT søndag.
Barca-boss med klar besked: Vi har ingen planer om at sælgeArtiklen fortsætter efter reklamen.
De beretter således, at de rigtig gerne ser Dembélé forlænge hurtigst muligt, så han kan være med i pre-season. Derfor skulle en ny kontrakt til franskmanden angiveligt være tættere på end nogensinde før.
Der mangler kun at blive forhandlet nogle få personlige vilkår på plads, mens økonomien ligeledes skulle være på plads i et nyt kontraktudspil.
Xavi har ifølge mediet bedyret, at Ousmane Dembélé er én af de spillere, han gerne vil satse på i næste sæson – og offensivspilleren ønsker altså angiveligt at tage endnu en tørn hos ‘blaugrana’. Modsat vil man gerne skille sig af med Memphis Depay, hvilket du kan læse mere om i ovenstående.
Tidligere har særligt Chelsea meldt ud, at den 25-årige tekniker var deres første drømmesigning efter den nye amerikanske ejerkreds tog over. Men de ser nu ud til at gå efter andre spillere, herunder Leeds’ Raphinha og Manchester Citys Raheem Sterling.
Medier: Chelsea og Barca i budkrig om Raphinha – Arsenal vil hente gammel kending hjem i stedet for!Dembélé har spillet 149 kampe for FC Barcelona. Her har han scoret 32 gange og leveret 34 assists, siden han kom til klubben fra tyske Dortmund tilbage i 2017/18-sæsonen i en rekordstor handel – nemlig 140 millioner euro.