Bekræftet: FC Midtjylland henter midtbanemotor fra Elfenbenskysten
Der er kommet fornyet konkurrence på FC Midtjyllands midtbane. Pokalmestrene bliver forstærket med en midtbanespiller, der kommer på en fri transfer fra den tunesiske liga.
Max Meyer er blevet sendt retur til Fenerbahce efter et lejemål uden den helt store succes, talentfulde Oscar Fraulo er blevet præsenteret i Borussia Mönchengladbach og den helt store FCM-guldfugl Evander forventes solgt.
Det er status på superliga-sølvvindernes centrale midtbanesituation, men nu har man hentet forstærkning fra den tunesiske liga i form af den transferfrie 22-årige Chris Kouakou. Det har klubben netop udsendt en pressemeddelse om.
Medie: Nu er FCM’s dyreste transfer nogensinde på vej hjemHan har spillet 63 kampe for CS Sfaxien med tre mål og tre assists til følge. I seneste sæson opnåede klubben en tredjeplads i mesterskabsspillet, mens de vandt den tunesiske pokaltitel.
Han får en kontrakt frem til sommeren 2026 og får nummer 19.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
På midtbanen råder Bo Henriksen & co. desuden over brasilianske Charles, Nicolas Madsen, Oliver Sørensen og Raphael Onyedika, som alle bestrider den samme position som det ivorianske nyindkøb.
Se listen: Sommerens til- og afgange i SuperligaenFCM har haft et aldeles aktivt vindue indtil videre, hvor blandt andre Stefan Gartenmann og en håndfuld store talenter er blevet hentet til klubben. Få dit forkromede overblik over de bekræftede transfers i ovenstående artikel, hvor du også kan læse om de andre superligaklubbers transfersvinduer indtil nu.