Beckhams klub takkede nej til Bale
Den nu forhenværende Real Madrid-stjerne, Gareth Bale, var for stort et navn til David Beckhams Inter Miami.
Gareth Bale er færdig i Real Madrid, og skal nu fremover tørne ud for Las Angeles FC i den amerikanske MLS.
Der var dog en anden klub i den bedste amerikanske række, der meget vel kun have løbet med den walisiske stjernes underskrift.
Således havde David Beckhams MLS-klub, Inter Miami, førsteretten til Gareth Bales underskrift – men den valgte man at takke nej til.
– På nuværende tidspunkt er vi i en opbygningsproces. Der kommer et tidpunkt, hvor vi også kan begynde at kirsebær på toppen af kagen, lyder det fra Inter Miami-træner, Phil Neville, til mediet 90min.com inden han fortsætter:
– Det havde set godt ud på papiret med Gareth Bale, men der er vi ikke endnu med vores nuværende trup.
Officielt: Bale skifter til MLSGareth Bale har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2023 med Los Angeles FC.
Den tidligere superstjerne tørnede ud for Real Madrid i perioden 2013 til 2022. Her nåede han blandt andet at vinde fem Champions League-titler, tre spanske mesterskaber og en Copa del Rey-titel.