3F Superligaen

Medie: Tidligere AGF-profil skriver under i dag

Jon Dagur Thorsteinsson er angiveligt meget tæt på at finde sig en ny arbejdsgiver. Det skriver islandske fotbolti.net

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jon Dagur Thorsteinsson er ikke længere på kontrakt i AGF og skal dermed finde en ny arbejdsgiver.

Meget kunne tyde på, at den 23-årige islænding allerede har fundet ud af, hvilke forsvarsspillere han skal drive gæk med i den kommende sæsonen.

I hvert fald melder islandske fotbolti.net, at Jon Dagur Thorsteinsson i dag flyver til den klub, hvor han vil underskrive en ny kontrakt.

Senest er Jon Dagur Thorsteinsson rygtet til Italien, hvor Lecce angiveligt skulle være en stor bejler til kantspillerens underskrift. Lecce er netop rykket op i Serie A med en topplacering i Serie B.

Wilshere i tænkeboks: Har tre vidt forskellige kort på hånden

Men også belgiske klubber skulle være interesseret i islændingens underskrift. Der er tale om OH Leuven, Standard Liege og KV Mechelen, der alle spiller i den bedste belgiske række.

OH Leuven er desuden det eneste af de fire ovenstående klubber, som Thorsteinsson følger på det sociale medie Instagram. Om det har nogen reel betydning, bliver vi øjensynligt klogere på i dag.

Jon Dagur Thorsteinsson nåede 100 kampe i den hvide AGF-trøje, hvor det blev til 20 kasser og 13 målgivende afleveringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P