VM 2026

FIFA indfører semi-automatisk offside ved VM

FIFA har valgt at tage semi-automatisk teknologi i brug ved det kommende VM i Qatar, der starter i november.

Ny teknologi ved VM i Qatar
Foto: REMO CASILLI/Ritzau Scanpix.

Fodboldfolket er ved at vende sig til ny teknologi ved slutrunder. Således indfører FIFA også ved det kommende VM i Qatar et nyt teknologisk tiltag.

Denne gang er det kendelser ved offside, hvor dommerne får ekstra semi-automatisk hjælp. Det oplyser det internationale fodboldforbund på sin hjemmeside.

For det første bliver der installeret en sensor inde i den officielle VM-bold fra Adidas. Derudover tager man 12 dedikerede tracking-kameraer i brug, som kan følge bolden og hver eneste spiller på banen.

Den samlede data fra kameraerne bliver behandlet af kunstig intelligens, der kan sende en advarsel ved offside til VAR-rummet. Herfra ser VAR-dommerne situationen igennem, inden de giver dommeren på banen besked.

Ifølge FIFA skruer det op for hastigheden af bedømmelsen, men også nøjagtigheden af kendelserne skulle blive bedre.

Når teknologien har givet en advarsel til VAR-rummet, og der bliver bedømt på en situation, skabes der en 3d-animation, som bliver vist på stadions storskærme under VM.

VM 2022 Qatar: Danmarks trup

FIFA har afprøvet teknologien under FIFA Club World Cup i 2021 og FIFA Arab Cup samme år, og FIFA-præsident Gianni Infantino ser frem til at teknologien bliver taget i brug ved VM.

– Ved FIFA World Cup i 2018 tog FIFA det modige skridt til at bruge VAR-teknologi på verdens største scene, og det har vist sig at være en ubestridelig succes. Halvautomatisk offside-teknologi er en udvikling af de VAR-systemer, der er blevet implementeret over hele verden, siger Infantino og fortsætter:

– Denne teknologi er kulminationen på tre års dedikeret forskning og testning for at give det allerbedste til de hold, spillere og fans, der skal til Qatar senere i år, og FIFA er stolte af dette arbejde, da vi ser frem til verden at se fordelene ved semi-automatiseret offside-teknologi ved FIFA World Cup 2022.

VM 2022 – Den ultimative guide til VM i Qatar 2022

VM i Qatar starter 21. november i år. Danmarks første kamp mod Tunesien er den 22. november klokken 14.00 dansk tid. Danmarks andre modstandere i gruppen er Frankrig og Australien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P