3 min læsningNy FCM-spiller drømmer fortsat om udlandet: Der skal jeg slå til

Steffen Gartenmann droppede planen om et skifte til udlandet, da FC Midtjylland tilbød en tre-årig kontrakt. Udlandslængslen er dog fortsat stærk hos den 25-årige midtstopper, fortæller han til campo.dk.

3 min læsning
FC Midtjylland henter Stefan Gartenmann i SønderjyskE
Foto: FCM.dk.

Tirsdag skrev Stefan Gartenmann under på en aftale, der sender ham på en fri transfer til FC Midtjylland for de næste tre år.

Gartenmanns plan denne sommer var ellers et skifte til udlandet, men midtstopperen er glad for sit skifte til sølvvinderne. Han må dog indrømme, at udlandsdrømmene ikke er helt parkeret.

Artiklen fortsætter efter reklamen

– Jeg kan sagtens leve med, at udlandet ikke bliver nu, når jeg skifter til den klub og det sted, som jeg gør. Hvis jeg gør det godt i FC Midtjylland, så bliver de steder, man kan komme hen efterfølgende, også væsentlig federe, hvis du har FC Midtjylland på CV’et, siger Stefan Gartenmann til campo.dk og fortsætter:

– Det er så stor en klub, og den er meget anerkendt i Europa. Så hvis du har spillet kampe og gjort en god figur for holdet, gør det, at din værdi som spiller bliver større i mange klubber.

Medie: FCM henter SønderjyskE-profil

Men det kunne efter forlydender være blevet til en tur til belgisk fodbold. Onsdag skrev det belgiske medie Gazet van Antwerpen nemlig, at Gartenmann var tæt på et skifte til SK Beveren fra den næstbedste belgiske række. Det kan den nye FCM’er ikke bekræfte, selvom han har hørt om klubben fra sin agent.

– Jeg har hørt ham nævne klubben, men han har nævnt en del forskellige klubber, så det behøver ikke at betyde så meget. Der kommer mange løse forespørgsler, som aldrig bliver konkrete, siger Gartenmann til campo.dk og fortæller endvidere, at der har været konkrete ting på bordet.

– Der har været meget forskelligt, men det er svært at sortere i, hvor seriøst det var. Ja, der har været lidt konkret, men jeg vil helst ikke gå i dybden om hvad, siger han.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Selvom Gartenmann kan forestille sig mange spændende klubber og projekter rundt om i Europa, så peger kompasset alligevel én vej.

– Ja, Sydeuropa. Det er bare nogle områder og en fodbold, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg tror også, der kommer et tidspunkt i min karriere, hvor jeg er ekstra eventyrlysten, og så er det der, jeg skal slå til, siger han.

Se listen: Sommerens til- og afgange i Superligaen

Gartenmann har allerede smagt på livet som udlandsprofessionel, da han som helt ung i 2013 tog springet fra barndomsklubben Roskilde til SC Herenveen i Holland. Her blev det til 50 kampe for klubbens reservehold- og ungdomshold.

Timeline

Notifications

Notifikationer