FC Midtjylland henter ung islænding med seniorerfaring
FC Midtjylland fortsætter med at hente spillere til klubben. Denne gang er der tale om en talentfuld islandsk kantspiller til akademiet.
Sølvvinderne fra FC Midtjylland har hentet offensiv fortstærkning til deres akademi i form af den 16-årige Daníel Freyr Kristjánsson. Det beretter FC Midtjylland på deres hjemmeside onsdag.
På trods af sine 16 år, har den teknisk stærke kant allerede spillet kampe for Stjarnan i den bedste islandske række. Det er derfor en relativ fodboldmoden spiller, der nu tager turen til Danmark.
Officielt: FCM henter alsidig stopper i SønderjyskEDet glæder da også akademichefen i FCM, Flemming Broe, der ser et stort potentiale i Kristjánsson.
– Daníel er en teknisk velfunderet kantspiller, som med sin fart er utrolig gennembrudsstærk. De spidskompetencer giver en rigtigt spændende pakke rent offensivt. Samtidig har han en god tilgang til sin sport, hvor han med sin stærke mentalitet er garant for hårdt arbejde, siger akademichefen Flemming Broe til klubbens hjemmeside.
Den unge kantspiller ser da også frem til, at bygge videre på sin karriere i den midtjyske fusionsklub.
– Jeg har fået et rigtigt godt indtryk af FC Midtjylland, så jeg var aldrig i tvivl om, at det var her, at jeg skulle til, da jeg fik muligheden. Det er en klub på et højt fodboldmæssigt niveau, og jeg er sikker på, at det er et godt sted at udvikle mig som spiller, lyder det fra Daníel Freyr Kristjánsson.
Bo Henriksen gør status efter et år på FCM-posten: Vi skulle bygge et nyt hold op!Daníel Freyr Kristjánsson har fået en kontrakt på tre år, der gælder frem til sommeren 2025. På den anden side af sommerferien, skal den unge islænding indtræde på U19-holdet, når første træning med ungdomsholdet finder sted d. 14. juli.