Premier League

Transferjournalist: Brasiliansk stjernespiller på vej til Chelsea

Chelsea har mistet både Antonio Rüdiger og Andreas Christensen, men sommerens første transfer ser ud til at blive en offensiv spiller.

Soccer Football - Premier League - Brentford v Leeds United - Brentford Community Stadium, London, Britain - May 22, 2022 Leeds United's Raphinha celebrates scoring their first goal Action Images via Reuters/Andrew Boyers EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

På en dag, hvor Manchester United angiveligt er tæt på at overhale Lyon indenom i en handel, skulle Chelsea være på vej til at gøre det samme ved en London-rival.

I de seneste uger har både Barcelona og specielt Arsenal været kædet sammen med Leeds’ brasilianske guldfugl, Raphinha.

Nu skulle Chelsea dog have snydt dem begge i jagten på ham.

Chelsea har ifølge Fabrizio Romano budt 65 millioner engelske pund (560 millioner danske kroner) for den 25-årige brasilianer. En pris hverken Barcelona eller Arsenal kunne matche.

Efter Leeds angiveligt har accepteret Chelseas bud, mangler de kun, at få de personlige vilkår på plads med Raphinha og hans agent, Deco, der har en fortid i Chelsea.

Raphinha skiftede til Leeds i 2020 for omkring 140 millioner og har siden haft to gode sæsoner i Premier League med 17 mål og 12 assist i 65 kampe.

AC siger farvel til Chelsea: Det har ikke været en let beslutning

Raphinha har ligeledes fået ni landskampe for Brasilien med tre mål til følge, siden skiftet til Leeds for to år siden.

Det har længe været en offentlig hemmelighed, at Chelsea også jagter Raheem Sterling i Manchester City. Om de forsat gør det efter den formodede tilgang af Raphinha melder historien dog intet om.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P