Tidligere Barca-træner: De Jong vil ikke væk
Ifølge Ronald Koeman så har hans landsmand, Frenkie de Jong, ingen intentioner om at forlade FC Barcelona denne sommer.
FC Barcelonas Frenkie de Jong har længe været rygtet til Manchester United denne sommer.
Catalanernes dårlige økonomi har nødsaget den gældsramte klub til at søge alternative løsninger, hvis der skal penge på kontoen, får uden penge må Xavi undvære nye tilgange denne sommer.
Det scenarie vil både præsident Joan Laporta samt cheftræner Xavi gerne undgå, da begge mener, at nye forstærkninger til spillertruppen er nødvendige, hvis Barcelona igen skal kæmpe med om titlerne.
Derfor kan et salg af Frenkie de Jong blive en realitet, selvom Xavi ved flere lejligheder har fortalt, at han ser hollænderen som en vigtig brik i opbygningen af Barca. Pengene ved et salg vil nemlig åbne op for mulige transfers.
Barca afviser Man United: Så meget koster Frenkie de JongDe Jong har dog selv været ude og sige, at han er glad i Barcelona, og nu fortæller hans tidligere landstræner samt FC Barcelona-træner, Ronald Koeman, at hans tidligere spiller gerne bliver i Catalonien.
– Han vil gerne fortsætte i Barca. Jeg ved ikke, om Barca gerne vil sælge ham, eller om de har brug for pengene. Men han vil gerne fortsætte i Barca, siger Ronald Koeman ifølge Marca.
Den tidligere FC Barcelona-træner erkender dog også, at Frenkie de Jong måske har haft svært ved at opnå sit tidligere høje niveau i klubben. Alligevel mener Koeman, at der har været tegn på fremgang fra hollænderen.
– Det kan måske godt være, at han ikke har formået at tilpasse sig på grund af problemer med sin position, fordi han spillede længere tilbage før. Men han havde momentum tilbage i januar og februar, hvor han spillede nogle gode kampe. Men situation i Barcelona er kompliceret.
Seneste nyt: United nærmer sig de Jong – Eriksen træffer snart sin beslutningIfølge transferjournalisten Fabrizio Romano så skulle Manchester United og FC Barcelona fortsat forhandle om Frenkie de Jong, hvor catalanerne angiveligt skulle kræve omkring 85 millioner euro for deres hollandske midtbanespiller.
De Jong spillede i den forgangne sæson 46 kampe for FC Barcelona, hvori det blev til fire mål og fem assist for den 25-årige spiller.