Premier League

Medie: Ronaldo er ikke til salg

De seneste dages rygter har meldt om interesse i Cristiano Ronaldo fra to af de største klubber i europæisk fodbold - men han er slet ikke til salg.

Cristiano Ronaldo, Manchester United, Ronaldo ny klub, Ronaldo kontrakt, Premier League, Chelsea, Bayern München.
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Først var det Bayern München og sidenhen Chelsea, der angiveligt skulle have forhørt sig om muligheden for at hente Cristiano Ronaldo.

Nu viser det sig så, at interessen er spildt tid for de to storklubber – han er nemlig slet ikke til salg. Det skriver Sky Sports.

– Cristiano Ronaldo er ikke til salg, og Manchester United forventer at han bliver på Old Trafford, selvom der har været meldinger om et sensationelt skifte til Chelsea, skriver Sky Sports.

Derudover skulle den nye Manchester United-manager, Erik ten Hag, have bekræftet, at Ronaldo indgår i hans planer for fremtiden.

Årsagen til rygterne om at Cristiano Ronaldo også selv skulle være åben for et skifte væk fra Manchester United, skyldes angiveligt, at ‘de røde djævle’ endte udenfor top fire i Premier League og dermed glippede en plads i den kommende udgave af Champions League.

Derudover skulle manglende tilgange af nye spillere til klubben denne sommer også have spillet en rolle.

Senest var Bayern München selv ude for at afvise klubbens angivelige interesse i at hente Cristiano Ronaldo.

Medie: Chelsea-ejer har haft møde med Ronaldos agent

Cristiano Ronaldo vendte retur til Manchester United forrige sommer, efter at have spillet i først Real Madrid og dernæst Juventus i 12 år.

Den forgange sæson bød på 24 mål i 38 kampe i alle turneringer for Cristiano Ronaldo, og han blev dermed med afstand klubbens topscorer. Hans nuværende kontrakt løber ud næste sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P