Dansk Fodbold

Medie: Jønsson tæt på aftale med storklub

Den 29-årige midtbanespiller er angiveligt taget til Grækenland for at se nærmere på forholdene i klubben.

Jens Jønsson kan måske ende i AEK Athen
Foto: REUTERS/Albert Gea.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Tidligere fredag skiftede Philip Zinckernagel til den græske mesterklub Olympiakos, og nu kan endnu en dansk midtbanespiller være på vej til græsk fodbold og en anden storklub.

Jens Jønsson meldes nemlig netop nu i Athen for at se nærmere på forholdene i storklubben AEK Athen og forhandle en aftale på plads. Det skriver BT.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Med sig i Athen skulle Jønsson have sin agent, Mikkel Beck, som det dog ikke er lykkedes BT at få en kommentar fra. AEK Athen skulle allerede i seneste transfervindue have vist interesse i danskeren.

Men med udsigt til at være transferfri i Cádiz denne sommer og dermed være mere attraktiv for nye klubber, valgte Jens Jønsson at afvise AEK Athen, der i seneste sæson endte som nummer fem i Grækenland.

Jønsson om VM-drømmen: Jeg kommer til at give alt

Jens Jønsson har trænet med i sin gamle klub AGF, men han afviste dog, at han skulle være på vej hjem til Fredensvang. Og nu tyder det på, at midtbanespilleren kan være på vej til en klub i det sydeuropæiske, hvilket også var hans ønske, da campo.dk talte med ham på Fredensvang i Aarhus. Det kan du se mere om i videoen øverst i artiklen.

Jønsson spottet til AGF-træning: Fremtiden er fortsat uvis

Jens Jønsson, der har kontraktudløb i Cádiz 1. juli, skiftede i 2016 fra AGF til tyrkiske Konyaspor. Herefter gik turen til Cádiz i sommeren 2020. Her fik han fin succes, men gled senere ud af holdet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P