Premier League

Avis: Ajax villige til at slå transferrekord

Ajax virker særdeles opsatte på at hente den offensive forstærkning i Premier League, og er angiveligt klar til at sætte ny transferrekord i klubben.

Steven Bergwijn, Tottenham, Ajax, Premier League
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det ville langt fra være første gang, at en fodboldspiller skifter mellem Premier League og den hollandske Eredivisie.

I de fleste tilfælde er der dog tale om, at det er en spiller fra den bedste hollandske række, der skifter til den engelske ditto. Denne gang er der tale om det omvendte skifte.

Således har hollandske Steven Bergwijn måttet se sig henvist til en plads på bænken i langt de fleste kampe den forgangne sæson. Her er det i stedet trioen bestående af Harry Kane, Heung-Min Son og Dejan Kulusevski, der har være Antonio Contes foretrukne på de offensive pladser i Tottenham.

Med det kommende VM til efteråret, lægger Steven Bergwijn da heller ikke skjul på, at han jagter spilletid på klubplan. Og med interesse fra den hollandske storklub, ser han en god mulighed.

– En startplads her (i Tottenham, red.)? Det tror jeg ikke, for at være helt ærlig.

– Det er kompliceret. Jeg spiller ikke meget. Ajax kunne være en mulighed for mig, at vende hjem til Holland kunne være en mulighed. Verdensmesterskabet nærmer sig, lyder det således fra hollænderen ifølge Evening Standard.

Officielt: Arsenal-dansker udlejes og erstatter dansk kollega i Holland

Den britiske avis skriver videre, at Ajax skulle være klar til at slå klubbens egen transferrekord for at hente Bergwijn denne sommer. Den tidligere rekord lyder på 20,25 millioner pund, svarende til 175 millioner kroner, da man hentede Sebastian Haller i West Ham for halvandet år siden.

Pengene til at hente Steven Bergwijn skulle blandt andet komme fra et salg af netop Sebatian Haller, der rygtes kraftigt til Dortmund som erstatning for Erling Haaland.

Derudover solgte Ajax et af klubbens helt store navne, Ryan Gravenberch, til Bayern München for lige knap 200 millioner kroner tidligere på måneden.

Journalist: Dortmund byder på målfarlig Ajax-stjerne

Steven Bergwijn har spillet 83 kampe for Tottenham, siden han blev hentet til klubben fra PSG Eindhoven tilbage i begyndelse af 2020. Her er det blevet til otte mål og ti assists.

I landsholdsregi har Bergwijn nettet fem gange i de sensete otte kampe for Holland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P