Erik ten Hag vil hente endnu en af sine tidligere spillere til United: Koster en femtedel af budgettet
Erik ten Hag er blevet stillet et pænt transferbudget til rådighed, og han er nu angiveligt klar til at fyre den første femtedel af budgettet afsted.
Erik ten Hag og Manchester United er angiveligt allerede i færd med at hente Frenkie de Jong i FC Barcelona, men nu vil den hollandske manager tilsyneladende hente endnu en af sine tidligere spillere, som han rådede over i jobbet som cheftræner i Ajax.
Der er her tale om brasilianske Antony. Det skriver det engelske medie The Sun.
Her forlyder det sig, at Erik ten Hag har udset sig den 22-årige højrekant som en vigtig del af Manchester Uniteds genopbygning.
Ifølge The Sun, skulle repræsentanter fra Manchester United allerede have besøgt Amsterdam for at forhandle om Antony. Her forlyder det sig videre, at prisen skulle være på 40 millioner pund, svarende til 346 millioner kroner.
Skulle det vise sig at holde stik, vil Erik ten Hag altså have brugt en femtedel af det transferbudget, han er blevet stillet til rådighed denne sommer – 200 millioner pund, svarende til lidt mere end 1,7 milliarder kroner.
Medie: Nu har storklub kontaktet EriksenI den forgangne sæson står Antony noteret for 12 mål og 10 assists i 32 kampe. Hans nuværende kontrakt med Ajax løber frem til sommeren 2025.