3F Superligaen

Vejle henter nok en spiller – bulgarer skal forstærke forsvaret

Vejle Boldklub er i gang med at forstærke truppen til den kommende sæson,.

Onsdag hentede Vejle Boldklub midtbanespilleren Ebenezer Ofori, og fredag morgen havde klubben nok en forstærkning klar i Nørreskoven.

Klubben henter den 25-årige Stefan Velkov på en fri transfer og har udstyret ham med en kontrakt til sommeren 2024.

– Jeg er meget tilfreds med, at det er i Vejle Boldklub, at Stefan Velkov har valgt at tage det næste skridt i sin fodboldkarriere. Igennem de seneste uger har både Ivan (Ivan Prelec, cheftræner i Vejle Boldklub, red.) og jeg haft en meget konstruktiv dialog med Stefan, og i den dialog har han givet udtryk for en stor tillid til klubbens projekt, vi har udset ham til at være en del af, og til den plan, vi har lagt for ham. På den lange bane indebærer denne plan, at han skal spille Superliga i Vejle og blive en profil ligaen. Og så er det ingen hemmelighed, at det er ekstra tilfredsstillende at formå at hente en profil til Vejle foran andre attraktive muligheder, fortæller klubbens sportschef Marius Adrian Nicolae.

Klubben skriver, at de har fulgt forsvarsspilleren gennem længere tid. Velkov har netop spillet for Duisburg i 3. Bundesliga, hvor den 1.92 meter høje bulgarer spillede spillede 16 kampe.

Officielt: Vejle køber ghanesisk midtbanespiller

– Jeg kender til klubbens ambitioner, og jeg vil vise fra begyndelsen, at klubbens projekt også er mit. Fansene kan godt have store forventninger til mig. Jeg vil gøre mit bedste for at skabe glæde i byen og succes i klubben, fortæller Stefan Velkov til klubbens hjemmeside.

Velkov, der tidligere har spillet i de hollandske klubber RKC Waalwijk og FC Den Bosch, kommer oprindeligt fra klubben Slavia Sofia i hjemlandet. Han træner med første gang mandag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P