Bundesligaen

Yussuf Poulsen færdig ved Nations League – ude i seks uger

Danske Yussuf Poulsen må se med fra bænken, når Danmark spiller de resterende kampe i Nations League.

Yussuf Poulsen blev skadet i 0-1-nederlaget til Kroatien. Foto: Scanpix/Ritzau

Den danske landstræner, Kasper Hjulmand, kunne efter fredagens nederlag til Kroatien fortælle, at flere spillere er skadesramte i mere eller mindre grad.

Landstræneren såede blandt andet tvivl om, hvorvidt Yussuf Poulsen er kampdygtig til mandagens hjemmekamp imod Østrig. Nu skriver Yussuf Poulsens klubhold, RB Leipzig, på Twitter, at danskeren har pådraget sig en skade i inderlåret, der kan holde ham ude af spil de næste seks uger.

Danmark tabte 1-0 til Kroatien og mageløse Modrić

Det er bestemt ikke første gang, at Yussuf Poulsen er skadet i denne sæson. Angriberen har pådraget sig hele fem muskelskader gennem sæsonen.

Yussuf Poulsen har derfor spillet sine sidste minutter i Nations League i denne omgang, inden landsholdet mandag tørner sammen med Østrig i Parken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P