
Statistik: Ingen var bedre end Nissen Kristensen i Østrig
Rasmus Nissen Kristensen forlader Red Bull Salzburg efter en fremragende sæson.

Rasmus Nissen Kristensen tilslutter sig gruppen af danske spillere i Premier League efter sæsonen.
Onsdag offentliggjorde Leeds United, at de henter den 24-årige landsholdsspiller – og med god grund.
Nissen Kristensen har nemlig sat punktum ved en fremragende sæson for Red Bull Salzburg, hvor han har overgået resten af forsvarsspillerne i den bedste østrigske Bundesliga.
Statistikbanken OptaJoe beretter, at Rasmus Nissen Kristensen har været den mest scorende forsvarsspiller i den netop afsluttede sæson med syv scoringer.
Derudover er landsholdsspilleren samtidig den spiller fra bagkæden, der har været direkte involveret i flest mål. Tre assists blev det til, og det giver Nissen Kristensen et samlet antal målinvolveringer på 10.
Den nyudnævnte Leeds-spiller har langsomt bidt sig fast i startelleveren på det danske landshold, hvor Kasper Hjulmand senest brugte Nissen Kristensen i samtlige 90 minutter i 1-2 sejren over Østrig.

Her var den tidligere Salzburg-back involveret i danskerne første scoring, da han sendte fladt afrettet indlæg ind til Pierre Emile Højbjerg til 0-1 målet.