Dansker forlader Premier League-klub: Er åben for Danmark Foto: Reuters/Carl Recine
Premier League

Dansker forlader Premier League-klub: Er åben for Danmark

Den danske forsvarsspiller kan skifte på en fri transfer i sommerens transfervindue, og han er ikke afvisende for danske klubber.

Sebastian Kristensen forlader Everton
Foto: Reuters/Carl Recine

I en alder af 16 år skiftede Sebastian Kristensen fra Lyngby Boldklub til Premier League-klubben Everton. Men tre år senere er det slut, forklarer han til Tipsbladet.

Kontrakten udløber nemlig ved månedens udgang, og den nu 19-årige forsvarsspiller kan derfor skifte til en ny klub uden transfersum.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ????

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Sebastian Kristensen er i tæt dialog med sin agent om det kommende klubskifte. Han vil ikke afvise at skifte til en klub i Danmark.

– Det kunne sagtens være Danmark. Vi er åbne over for det hele i øjeblikket og overvejer det, der er, siger han til Tipsbladet.

Det blev ikke til debut for førsteholdet i Liverpool-klubben, hvor det hovedsageligt er blevet til spilletid på U18-holdet samt et par kampe på U23-holdet. Alligevel er Kristensen glad for sin tid i Premier League-klubben.

– Jeg synes, at min tid i Everton har været god og lærerig. Jeg har lært en masse ting som fodboldspiller og helt klart også som menneske. Jeg er blevet mere moden og har lært at klare mig selv mere, så det har været rigtig godt, siger han.

Avis: Overset dansker nærmer sig skifte til storklub

Nu går jagten ind på at finde en ny klub, og med sine 19 år er Sebastian Kristensens førsteprioritet at få kampe på seniorniveau, forklarer han. Ifølge Transfermarkt blev det til 22 kampe for Evertons U18-hold og to for U-23 holdet.

Mest læste

Notifications

Notifikationer