Premier League

Medie: Endnu en dansker på blokken i Brentford

Hele to Premier League-klubber, herunder Brentford den ene, jagter angiveligt den danske back - der er også interesse fra Bundesligaen.

Thomas Frank, Brentford, premier League, Leeds, Rasmus Nissen Kristensen, Dortmund.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I den netop overståede sæson rådede Brentford over intet mindre end otte danskere.

For nyligt offentliggjorde man så, at to af dem ikke længere havde en fremtid i klubben – Mathias ‘Zanka’ Jørgensen og Jonas Lössl skulle videre i karrieren.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Dermed er ‘danskerklubben’ nede på ‘blot’ seks danskere, men nu kan en ny være på vej. Det skriver mediet The Athletic.

Brentford skulle således være interesserede i Rasmus Nissen Kristensen fra RB Salzburg.

Det er dog ikke kun Brentford, der har udset sig den danske back. Således bliver også Leeds, der med nød og næppe overlevede i Premier League, meldt interesserede.

For Leeds’ vedkommende bliver der peget på, at klubbens træner, Jesse Marsch, tidligere har været træner for Rasmus Nissen Kristensen i RB Salzburg, og at et gensyn derfor ikke er utænkeligt.

Derudover bliver også Dortmund meldt ind i kampen om danskerens underskrift.

De tre klubber skal ifølge The Athletic forvente at punge ud med omkring 87 millioner kroner for den danske back.

Rasmus Nissen Kristensen har fortsat to år tilbage af sin kontrakt i Østrig, men har gentagne gange tidligere udtalt, at han gerne vil tage næste skridt i karrieren og til en større liga.

Den danske back slog i sin tid igennem i FC Midtjylland, inden han blev solgt til Ajax i 2018. Efter halvandet år i Holland gik turen videre til RB Salzburg i sommeren 2019, hvor han har spillet lige siden.

I landsholdsregi er den 24-årige højreback noteret for fire A-landskampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P