Champions League

Optakt til Champions League-finalen: Kan Kong Benzema sikre kongeklubben Real Madrid sit 14. CL-trofæ mod Liverpool?

Karim Benzema har været fuldstændig ustyrlig for Real Madrid i denne sæson, hvor han i den grad har leveret varen i både LaLiga og Champions League. Lørdag venter Liverpool så i finalen, hvor den spanske kongeklub kan sikre sig trofæet med de store ører for 14. gang i klubbens historie.

Real Madrid
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Årets største klubkamp nærmer sig med hastige skridt, når to af verdens allerbedste hold i Real Madrid og Liverpool lørdag den 28. maj tørner sammen i Champions League-finalen.

Holdmæssigt bliver det dermed en gentagelse af finalen fra 2017/18-sæsonen, hvor Real Madrid bravt kæmpede sig til en 3-1 sejr mod Liverpool på NSC Olimpiyskiy Stadium i den ukrainske hovedstad Kyiv.

En finalekamp, der blandt Los Blancos-tilhængerne nok bedst huskes for Gareth Bales helt eventyrlige saksesparksmål, der bragte den spanske kongeklub på sejrskurs.

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Denne gang er lokationen skiftet fra den ukrainske hovedstad til Stade de France i den franske af slagsen. Det bliver en Champions League-finale, der er Carlo Ancelottis femte af slagsen – som den første manager nogensinde – og den anden i spidsen for Real Madrid, som han vandt turneringen sammen med i 2013/14-sæsonen med en finalesejr på 4-1 over ærkerivalerne Atlético Madrid.

Carlo Ancelotti har desuden ved to tidligere lejligheder stået over for netop Liverpool i en Champions League-finale, som var tilfældet i både 2005 og i 2007.

Her endte det som bekendt i det første af de to finalebrag med et sensationelt nederlag efter straffesparkskonkurrence, hvor Carlo Ancelottis AC Milan ellers var foran med 3-0 ved pausen på Atatürk Olympic Stadium i Istanbul.

To sæsoner senere fik den garvede italiener dog sin hævn over Liverpool i Athen, da han med en sejr på 2-1 sammen med AC Milan hjemtog sit personligt andet Champions League-trofæ, efter finalesejren over Juventus tilbage i 2003 med selvsamme Milano-klub.

Nu venter der så en tredje Champions League-finale mod netop Liverpool for Carlo Ancelottis vedkommende, hvor han med en triumf altså kan sikre sig sit fjerde trofæ i den prestigefyldte klubturnering.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Den i dag 62-årige Carlo Ancelotti blev forud for den snart afsluttede sæson hentet tilbage til Real Madrid, hvor han blev fyret i maj 2015, efter smutture til Bayern München, Napoli og senest Everton.

Her afløste han klublegenden Zinedine Zidane, hvilket har været en stor succeshistorie for den spanske kongeklub. Således sikrede Los Blancos tilbage i slutningen af april sig klubbens 35. nationale mesterskab, hvilket har gjort Carlo Ancelotti forevigt urørlig i fodboldhistorien.

Efter mislykket Mbappé-tilgang: Ham her går Real Madrid nu efter

Med det suveræne spanske mesterskab, som Real Madrid har sikret sig med et pointforspring på 13 af slagsen ned til FC Barcelona på andenpladsen – skrev Carlo Ancelotti sig ind i historien som den allerførste træner, der har opnået fuld plade i Europas fem største og mest konkurrencedygtige ligaer.

Således har italieneren nu vundet LaLiga med Real Madrid, Premier League med Chelsea, Serie A med AC Milan, Bundesligaen med Bayern München samt Ligue 1 med Paris Saint-Germain.

Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er derfor en sand og garvet vinder, som Liverpool og Jürgen Klopp står over for i Champions League-finalen, hvor de også bør rette taktisk fokus mod en helt særlig franskmand.

Karim Benzema, som nu har rundet de 34 år, har nemlig været helt og aldeles ustyrlig i denne sæson. I LaLiga blev den franske landsholdsangriber nemlig suveræn topscorer med 27 kasser, hvilket var ni mål mere end hvad Iago Aspas fra Celta Vigo satte i kassen, der med 18 sæsonscoringer bidrog med næstflest mål for sit hold i den bedste spanske række.

I Champions League har den giftige angriber i den grad også vist sin klasse, da han står til at løbe med topscorerprisen også i denne turnering. Her har Benzema inden finalen nemlig tegnet sig for 15 scoringer, to flere end Robert Lewandowski og syv flere end Mohamed Salah, hvoraf de ti er kommet i knockout-fasen.

Således har hattricks mod både Paris Saint-Germain og Chelsea i henholdvis ottendedels- og semifinalerne været blandt de helt altoverskyggende årsager til, at Real Madrid nu står i sin 17. Champions League-finale i klubbens historie.

Ej at forglemme skal man naturligvis heller ikke med Rodrygos to overtidscoringer mod Manchester City i den altafgørende semifinale hjemme på Santiago Bernabéu, som var med til at sikre kongeklubben forlænget spilletid, hvor… ja Karim Benzema nok engang blev den helt afgørende spiller med sin straffesparksscoring efter 95. minutters spil, der altså var nok til at sikre Real Madrid en finaleplads mod Liverpool i verdens største og mest prestigefyldt klubturnering.

Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Real Madrids vej til Champions League-finalen 2022

Real Madrid var en del af Gruppe D i denne sæsons udgave af Champions League. Her blev den spanske kongeklub matchet op med Inter, Shakhtar Donetsk og FC Sheriff Tiraspol.

På papiret nogle overkommelige modstandere for Real Madrid, der da også sluttede gruppespillet af med fem sejre og blot et enkelt nederlag. Dog et nederlag, der for altid vil blive husket i Tiraspol, der i anden spillerunde helt sensationelt besejrede de spanske giganter med 1-2 på Santiago Bernabéu.

De fem sejre var nok til at sikre Real Madrid 15 point og en førstepladsen i puljen, hvorfor man sammen med Inter avancerede til knockout-fasen, hvor ottendedelsfinalerne i første omgang ventede for Real Madrid.

⚽️ ⚽️ DOWNLOAD CAMPO’s APP I APP STORE ELLER GOOGLE PLAY STORE OG FÅ VORES HISTORIER DIREKTE PÅ MOBILEN ⚽️👇🏼👇🏼

Download Campo app Download Campo app Download Campo app
  • Inter 0-1 Real Madrid (15. september 2021)
  • Real Madrid 1-2 FC Sheriff Tiraspol (28. september 2021)
  • Shakhtar Donetsk 0-5 Real Madrid (19. oktober 2021)
  • Real Madrid 2-1 Shakhtar Donetsk (3. november 2021)
  • FC Sheriff Tiraspol 0-3 Real Madrid (23. november 2021)
  • Real Madrid 2-0 Inter (7. december 2021)

Herefter ventede der Real Madrid en række højdramatiske og allerede legendariske kampe i knockout-fasen, hvor man kæmpede sig forbi Paris Saint-Germain, Chelsea og Manchester City for at nå en finaleplads mod Liverpool, som nu er nærtforestående.

  • Ottendedelsfinale: PSG 1-0 Real Madrid (15. februar 2022)

  • Ottendedelsfinale: Real Madrid 3-1 PSG (9. marts 2022)

  • Kvartfinale: Chelsea 1-3 Real Madrid (6. april 2022)

  • Kvartfinale: Real Madrid 2-3 Chelsea (12. april 2022)

  • Semifinale: Manchester City 4-3 Real Madrid (26. april 2022)

  • Semifinale: Real Madrid 3-1 Manchester City (4. maj 2022)

Nu venter der så blot Carlo Ancelottis tropper en enkelt forhindring mere, inden man med en sejr vil kunne løfte pokalen med de store ører for 14. gang i klubbens 120-årige historie.

Med en finalesejr i Champions League vil Real Madrid også sikre sig The Double, da man som førnævnt sluttede sæsonen som spanske LaLiga-mestre.

Medie: Ombejlet franskmand enig med Real Madrid og Liverpool

Finalebraget mellem Liverpool og Real Madrid fløjtes i gang klokken 21:00 lørdag den 28. maj på Stade de France i Paris. Et opgør, man kan følge direkte på TV3+ og Viaplay med optakt fra klokken 19:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P