
Video: Trods svinere og tilråb – AGF-fans hyldede David Nielsen en sidste gang
David Nielsen opgejlede de fremmødte AGF-fans en sidste gang inden kampen mod FC Nordsjælland, og her blev træneren hyldet med klapsalver og bannere.

Lørdag stod David Nielsen i spidsen for AGF en sidste gang.
FC Nordsjælland besøgte Ceres Park i cheftrænerens afskedskamp, hvor AGF måtte nøjes med et 2-2 resultat – David Nielsen vil dog formentlig huske dagen for noget andet.

Inden kampen blev fløjtet igang, tog David Nielsen sin velkendte tur rundt om løbebanen for at videregive kampgejsten til de fremmødte AGF-fans, som han altid gør på Ceres Park.
Trods flere måneders sammenstød med vrede fans, og utilfredse tilråb mod træneren, fandt tilhængerne alligevel plads til at hylde David Nielsen.
Ceres Park rejste sig i takt med David Nielsens afskedsparade, hvor klapsalver haglede nedover cheftræneren.
Som det fremgår af videoen i toppen af artiklen, havde adskillige aarhusianske fans også medbragt bannere med ord som ‘Du fik smilet tilbage’.

David Nielsen kom til AGF fra Lyngby i 2017. Her har han stået i spidsen for De Hviie i 184 kampe.