Fra Preston U-14-træner til opgør mod Messi på 10 år
William Still stod i spidsen for Reims imod PSG i starten af sæsonen. 10 år forinden var han u-14 træner i Preston North End.
William Still er næppe et navn, der ringer klokker rundt omkring.
Ikke desto mindre var han manden, der stod i spidsen for Stade de Reims, da Lionel Messi debuterede for PSG.
En uge forinden blev Reims-cheftræneren, Oscar Garcia, sendt ud på tribunerne med et rødt kort mod Metz i en Ligue 1-kamp, og det gjorde så, at assistentræneren med det engelsk klingende navn, Still, overtog trænersædet for en stund.
PSG har Mbappé-nødplan klar: Fire stjerner inde i billedetTil SportBible fortæller William Still, at han havde svært ved at bevare roen, forud for kampen mod storklubben PSG.
– Jeg tænkte bare – jeg kommer til at stå ved siden af Di Maria, Neymar og Mbappé lige om lidt. Da vi nærmede os kampen, blev det tydeligere, at Messi ville få sin debut, siger William Still til SportBible.
Det er i sig selv en præstation, at en 29-årig får ansvaret for at dæmme op for det stjernespakkede mandskab, PSG nu engang har – men endnu vildere er det, hvis man tager et kig på Stills udvikling.
10 år tidligere befandt belgieren sig nemlig i Preston North End, hvor han stod i spidsen for u-14 holdet fra 2011 og et år frem.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
I dag er William Still midlertidig træner i hjemlandet Belgien, hvor han siden April har stået i spidsen for Standard Liege efter man fyrede cheftræneren Luka Elsner