Efter baneinvasioner – Engelsk Fodboldforbund advarer fans
The Football Association, vil sætte en stopper for de seneste dages baneinvasioner i engelsk fodbold.
I takt med at sæsonen lakker mod enden, stiger tendensen til at fans invaderer fodboldbanen.
Engelsk fodbold har været hårdt ramt af ivrige tilhængere, der ved slutfløjt har taget turen over hegnet og ind på banen for at fejre resultatet med spillerne.
Tidligere på ugen fik det store konsekvenser for Sheffield Uniteds Billy Sharp, der blev overfaldet af en voldelig fan med en nikkende skalle efter opgøret med Nottingham Forest.
Se vanvittig episode: ‘Fan’ nikker Sheffield-spiller en flyvende skalleLørdag aften var den så gal i den bedste engelske række, da Everton sikrede overlevelse i Premier League mod Crystal Palace. Her blev træneren Patrick Vieira mødt af hånende Everton-fans, hvorefter den tidligere Arsenal-legende sparkede ud efter tilhængeren.
Video: Patrick Vieira fik nok – sparker baneløber på GoodisonDet Engelske Fodboldforbund, The FA, vil nu sætte en stopper for lignende episoder. Det fremgår af deres pressemeddelelse.
– Det er ulovligt at gå ind på banen, og det udgør en risiko for både spillere, fans og andre, der står for at afholde kampen. Det kan ikke fortsætte, og vi kan bekræfte, at vi undersøger samtlige sager, lyder det fra FA.
– Vi er meget bekymrede over den anti-sociale opførsel fra fans her mod slutningen af sæsonen.
DOWNLOAD campo.dk’s app og få vores nyheder direkte på din mobiltelefon. 👇🏼👇🏼
Der er sidste spillerunde i Premier League i den kommende weekend. Se altid dagens bedste og vigtigste TV-kampe i campo.dk’s tv-guide.