Highlights: Nottingham Forest og Zinckernagel i playoff-finalen på Wembley
Philip Zinckernagel og Nottingham Forest havde en 2-1-sejr med fra det første opgør mod Sheffield United i oprykningssemifinalen fra The Championship.
Efter 120 minutters fodbold og en straffesparkskonkurrence venter der nu Nottingham Forest en plads i ‘Verdens mest værdifulde fodboldkamp’ den 29. maj.
Efter en 1-2 sejr til Nottingham Forest og danske Philip Zinckernagel i det første opgør, skulle Sheffield United vinde aftenens returopgør på City Ground i Nottingham, og det gjorde de. Igen blev det til en 1-2-sejr, og så skulle holdene igennem en målløs forlænget spilletid, inden en straffesparkskonkurrence ventede.
Her blev Nottingham Forest-målmand Brice Samba den store helt, da han snuppede både Sheffield Uniteds to første forsøg og deres sidste forsøg, og så var det mindre betydende, at også Nottingham Forests Joe Lolly brændte sit forsøg. Forest vinder straffesparkskonkurrencen 3-2.
I finalen på Wembley den 29. maj venter Huddersfield i ét direkte opgør om billetten til Premier League.