Liverpool-profil misser to store finaler
Liverpool må formentlig undvære en af de helt store profiler, når de spiller FA Cup- og Champions League-finale. Det skriver mediet Independent.
Liverpool er i færd med endnu en storslået sæson.
Jürgen Klopp’s mandskab har nemlig spillet sig i finalen af FA Cup’en, hvor de møder Chelsea, samt Champions League-finalen der byder på storkamp mod Real Madrid.
Klopp forudser Haalands tid i City: Han kommer til at indse detteDen tyske træner må dog undvære en af holdets helt store profiler til begge opgør i form af brasilianske Fabinho. Det skriver Independent.
Den 28-årige oprydder på den defensive midtbane udgik med en skade efter en halv times spil, senest klubben var i ilden, da man tog tre vitale point i Premier League mod Aston Villa i tirsdags.
Der er angiveligt tale om en baglårsskade, der ifølge mediet har gjort, at Fabinho har spillet sin sidste kamp for Liverpool i denne sæson.
Fraværet af brasilianeren kan dermed også få stor betydning for Liverpool’s jagt på mesterskabet, da man med to kampe tilbage af sæsonen har tre point op til Manchester City.