
Celtic vinder det skotske mesterskab foran Rangers
Celtic sikrede onsdag aften deres 52. skotske mesterskab med en uafgjort mod Dundee United.

Celtic og Rangers har som altid kæmpet om det skotske mesterskab i denne sæson.
Onsdag spillede de begge den andensidste kamp i sæsonen, hvor Celtic kunne sikre sig mesterskabet med et enkelt point ude mod Dundee United – og netop det formåede traditionsklubben med slutresultatet 1-1, hvor danske Matthew O’Riley var med fra start.
Kampen skulle helt ind i anden halvleg før scoringstavlen blev åbnet. Det blev den af grækeren Georgios Giakoumakis efter 53 minutter.

Føringen holdte kun 20 minutter, indtil Dylan Levitt udlignede for Dundee. Mesterskabet var dog stadig i hus med, og det blev ikke til flere scoringer.
Celtic vinder dermed den bedste skotske række for 52. gang i klubbens historie. Til sammenligning har de ubestridte ærkerivaler fra Rangers endt øverst på skamlen 55 gange.