3F Superligaen

Brøndby-profil offer for grim sviner: Hitlerjugend

Brøndby IF kalder kommentaren for langt, langt over stregen.

Simon Hedlund, Brøndby, Brøndby IF, FCK, F.C. København, Hafnia 1992, Superligaen, derby.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Hitlerjugend er næppe noget, man slynger ud om dem, man holder af.

Det var heller ikke tilfældet tidligere på ugen, da Brøndby IF’s Simon Hedlund blev kaldt for ‘Hitlerjugend’ i en podcast fra Hafnia 1992, der er et web-magasin og SoMe om F.C. København.

– Vi stod og snakkede om, at vi manglede nogen at hade, og ham Hedlund der – nu kommer han op igen – han ligner sådan en lille Hitlerjugend, lyder det fra den ene podcast-vært, Pelle Elikofer, inden han fortsætter:

– Giv ham en brun skjorte på, og så får man lyst til at stille ham op ad en mur. Ej, hvor er jeg træt af ham.

Artiklen fortsætter under reklamen.

Tipsbladet har efterfølgende været i kontakt med Brøndbys kommunikationschef, Christian Schultz. Han understreger, at klubben tager afstand fra bemærkningen.

Ifølge Christian Schultz, er kommentaren ikke blot tåbelig og tankeløs, den er også langt, langt over stregen.

Tipsbladet har ligeledes kontaktet F.C. København, der i en sms informerer om, at FCK intet har med Hafnia 1992 at gøre, og at klubben ikke betragter dem som et medie.

Tøfting og Frimann enige om Brøndby-angriber: Har ikke vist nok

Hitlerjugend var en paramilitær ungdomsorganisation for drenge op til 18 år i Nazityskland. Her blev de unge drenge i årene op til, og under, 2. verdenskrig rekrutteret og opdraget til at blive “gode nazister, soldater og administratorer”.

Du kan se klippet fra podcasten nedenfor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P