FC Barcelona knuste Celta Vigo i vanvittigt underholdende opgør
FC Barcelona kunne med en sejr over Celta Vigo cementere Champions League-deltagelsen i næste sæson. Der var masser af chancer i begge ender, hvor catalanerne var stærkest og vandt overbevisende.
FC Barcelona kunne her til aften sikre sig vigtige point i toppen af LaLiga, da Celta Vigo gæstede Camp Nou. Her viste catalanerne klassen og vandt overbevisende med 3-1 , selvom spillet ikke var prangende.
Efter blot et kvarter havde gæsternes Iago Aspas dog en friløber, da Ronald Araújo fejlede en tilbagelægning til Marc-Andre ter Stegen. Selvsamme Ronald Araújo nåede dog tilbage og fik afværget situationen.
Herefter stod der FC Barcelona på det meste, og efter 30 minutters spil kunne Memphis Depay sende bolden i rosen på en assist af Ousmane Dembele.
Inden pausen nåede også Pierre-Emerick Aubameyang at deltage i målfesten, da han udbyggede føringen til 2-0 efter 41 minutter.
Efter pausen kom FC Barcelona stærkt ud og udbyggede føringen til 3-0 tre minutter inde i anden halvelg. Endnu en gang var Pierre-Emerick Aubameyang på pletten og ligesom ved 1-0 målet, stod Ousmane Dembele for oplægget.
Blot to minutter senere reducerede Iago Aspas, da Marc-Andre ter Stegen spillede en bold lige i fødderne af gæsternes Thiago Galhardo, der nemt kunne finde Iago Aspas i feltet.
Medie: Barcelona vinker farvel til kantspillerIkke mere end otte minutter senere var der igen smæk for skillingen. Med et skarpt træk satte Memphis Depay den tidligere FC Barcelona-spiller
Jeison Murillo, der trak nødbremsen og fældede hollænderen. Det resulterede i en badebillet til udeholdets forsvarsspiller.
Den sidste halve time bød ikke på flere scoringer, og dermed kan FC Barcelona glæde sig over at udbygge forspringet til konkurrenterne fra Sevilla og Atletico Madrid.