LaLiga

Fodbolddirektør jubler over tilbagevendt guldfugl: Han er unik!

Ansu Fati er på vej tilbage i storform for FC Barcelona, efter en længere skadesperiode. Det glæder fodbolddirektøren Mateu Alemany.

FC Barcelona LaLiga
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ansu Fati er tilbage for FC Barcelona. Med to indhop i de seneste to kampe i LaLiga, har han allerede stemplet ind på holdet igen og vist sig vigtig.

Det vækker stor begejstring hos fodbolddirektøren, Mateu Alemany, der roser den 19-årige spanske tekniker til skyerne.

Medie: Manchester United-spiller rygtes til superligaklub

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Der er flere hjørnesten i det fremtidige projekt. Ansu er en meget vigtig spiller for os, som vi ikke har kunnet bruge stort set hele året. Han er en spiller, der har defineret sig selv, og selvom han er ung, besidder han noget helt særligt, lyder det fra Alemany, der fortsætter:

– Han er den fødte målscorer, han har det virkelig i sig, og det er essentielt. Det vil være nøglen til Barcas succes i de kommende år, og det vidste vi, lyder det fra fodbolddirektøren ifølge det spanske medie AS.

FC Barcelona vandt i går på to sene scoringer, da Real Betis måtte se sig slået med 2-1. Her bragte den catalanske storklub nemlig Ansu Fati på banen et kvarter før tid, da stillingen var 0-0. Det skulle vise sig klogt, da han hurtigt fik bragt ‘blaugrana’ foran i opgøret, som de endte med at vinde på en overtidsscoring af en velspillende Jordi Alba, efter en sen Betis-udligning kort efter Fatis mål.

Medie: Barca har haft samtaler med Chelsea om Lukaku

Nu er FC Barcelona således sikret den vitale Champions League-kvalifikation til næste år.

Den spanske guldfugl Ansu Fati har blot spillet 12 kampe i alle turneringer i indeværende sæson, grundet et væld af skader, men han er nu atter disponibel for Xavi og er klar til at indtræde som en vigtig brik i genopbygningen af den traditionsrige klub fra det østlige Spanien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P