Premier League

Medie: United-spiller vil væk uanset ny managers ønske

Uanset om Manchester Uniteds nye manager, hollandske Erik ten Hag, ser en ide i at forlænge hans kontrakt og beholde ham i klubben, så har en af Manchester Uniteds offensive profiler fået nok og vil væk fra storklubben.

Jesse Lingard vil væk fra Manchester United
Foto: Andy Rain/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Beslutningen er taget, og efter 22 år i Manchester United er Jesse Lingard færdig hos ’De Røde Djævle’.

Ifølge engelske The Guardian har den 29-årige offensivspiller ikke tænkt sig under nogen omstændigheder at blive i sin barndomsklub – end ikke hvis klubbens nye manager, hollandske Erik ten Hag, kan se en idé i at beholde ham.

Ifølge den engelske avis føler Lingard ikke, at han er blevet vist den respekt af klubben, som han fortjener.

Mandag så han hele kampen mod Brentford fra bænken, mens spanske Juan Mata, der ligesom Lingard har kontraktudløb denne sommer, fik sin første start i Premier League i denne sæson. For at hælde ekstra salt i såret, kom både Phil Jones og Edinson Cavani på banen sidst i kampen – som med al sandsynlighed bliver den sidste hjemmekamp på Old Trafford for nogen af de fire spillere.

Efter et imponerende lejeophold hos West Ham i sidste halvdel af sidste sæson var det ventet, at Lingard ville få flere chancer under tidligere manager Ole Gunnar Solskjær i starten af denne sæson, men nordmanden brugte stort set ikke den tidligere engelske landsholdsspiller.

Kroos var tæt på United: Så havde jeg ikke vundet CL tre gange

Det blev ikke meget bedre, da Solskjær blev skiftet ud med Ralf Rangnick, som angiveligt skulle have været med til at blokere for et vinterskifte til enten Newcastle eller Tottenham – der begge menes at have vist interesse i januar.

Lingard har endnu ikke selv kommenteret på sin fremtid, men efter mandagens kamp var hans bror ude med hård kritik af Manchester United, ligesom Lingard selv postede et sigende billede på sine sociale medier. Begge sager kan du læse mere om her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P