Kroos var tæt på United: Så havde jeg ikke vundet CL tre gange
Den tyske landsholdsspiller Toni Kroos spillede sig onsdag i sin sjette Champions League-finale, og med en sejr i denne kan han rykke op på en delt andenplads over spillere med flest Champions Legaue-titler. Det kunne dog have set ganske anderledes ud for midtbanespilleren.
Cristiano Ronaldo, Paolo Maldini, Clarence Seedorf, Alessandro Costacurta, Marquitos, Rafael Lesmes, Enrique Mateos, José María Zárraga, Alfredo di Stéfano og Héctor Rial.
Ti spillere i historien kan prale af at have vundet Champions League fem gange, men efter semifinalen onsdag kan mange flere være på vej.
En af dem er tyske Toni Kroos, der spillede de første 68 minutter af Real Madrids kamp mod Manchester City, men faktisk kunne det have set ganske anderledes ud for Kroos, der i 2014 var tæt på at skifte til Manchester United.
– Jeg er ikke en, der tænker for meget på det hypotetiske. Ja det var tæt på. Jeg tog næsten til Manchester United, men sådan endte det ikke.
– Jeg har ikke de her ’hvad nu hvis’-tanker, for der er ikke rigtigt nogen svar på dem. Det eneste, jeg kan sige med sikkerhed, er, at jeg formentlig ikke havde vundet Champions League tre gange med Manchester United, lyder det fra Kroos ifølge Daily Mail.
Skiftet var ellers så tæt på, at den daværende United-manager David Moyes fløj til München med sin kone, og en mundtlig aftale kom faktisk i stand, inden Kroos fortrød og i stedet skiftede til Real Madrid, hvor det altså foreløbigt er blevet til tre Champions League-titler.
Kroos har dog for stor respekt for Manchester United til, at han kunne tænke sig at slutte karrieren i den haltende engelske storklub.
Highlights: Real Madrid i chok-comeback – besejrede City med 3-1 efter forlænget spilletid!– United er for stor en klub til at man er der et år eller to. Det er ikke en klub, som man tager til for at afslutte sin karriere. Man skal være der i tre eller fire år, og både spiller og klub må have en klar ide, lyder det fra Kroos.
Rekorden for flest Champions League-titler indehaves af spanske Paco Gento, der op igennem 1950’erne vandt fem titler i træk, mens han vandt en sjette titel i 1965-66. Den gang hed turneringen Europa Cuppen for Mesterhold.