Manager-legende bekræfter: Færdig med Premier League til sommer
Han har blandt andet været engelsk landstræner og er netop blev hædret med en af de fineste ordner i England, men til sommer det slut med at stå i spidsen for et hold i Premier League, bekræfter Roy Hodgson.
Han har varetaget et af de mægtigste jobs i fodboldverden som landstræner for England, men til sommer stopper en lang karriere i hjemlandet.
I hvert fald i Premier League. 74-årige Roy Hodgson, der netop har modtaget prisen Commander of the British Empire, som han fik overrakt af prins William, fortæller til Sky Sports, at han til sommer forlader Premier League-klubben Watford, og at det derefter ikke bliver til flere jobs i landets bedste fodboldrække.
– Jeg påtog mig det job (jobbet i Watford, red.) og kom ud af pension for at udføre netop det job.
– Jeg tror ikke, jeg vil bringe mit navn i spil til flere Premier League-jobs. Det er en meget krævende verden, og jeg tror, jeg har fortjent at træde tilbage og nyde noget fritid og tilbringe noget tid sammen med min kone og søn, siger Hodgson, der også nåede at stå i spidsen for F.C. København fra 2000 – 2001.
Roy Hodgson fortæller endvidere til tv-stationen, at onsdagens CBE-pris kan ses som kronen på en lang karriere.
– Det er en fantastisk ære. Det betyder utroligt meget for mig, men også for min familie. De er lige så stolte som jeg over at have modtaget det, siger manageren, der dog samtidig ikke afviser en anden mindre rolle i fodboldens verden.
Billing og Bournemouth klar til Premier LeagueRoy Hodgson stod i spidsen for det engelske landshold fra 2012 – 2016, og han har også tidligere været træner for Finland, Liverpool, Crystal Palace, Inter, Malmø og en lang række andre klubber.
Watford har 12 point op til overlevelse med fire kampe igen – så selvom de ikke matematisk er rykket ud af landets bedste fodboldrække – er klubben snart fortid i Premier League.