3F Superligaen

Highlights: Trods overtal i en time – Brøndby tabte i Randers

Randers FC blev efter en halv times spil reduceret til ti mand, men alligevel lykkedes det kronjyderne at besejre de forsvarende danmarksmestre.

Randers FC Brøndby IF mesterskabsspillet i Superligaen
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Krisen fortsætter for de forsvarende danmarksmestre, der søndag tabte sin syvende superligakamp i træk – hvilket er ny negativ rekord i klubben.

De forsvarende danmarksmestre kom efter en halv time af søndagens kamp mod Randers FC i overtal, da Stephen Odey fik direkte rødt kort, men selvom de også var bagud 0-1, lykkedes det alligevel Randers FC at vinde kampen 2-1.

Brøndby kom ellers bedst fra start, og efter 26 minutters spil bragte Mathias Kvistgaarden gæsterne foran 0-1, da han sin beskedne højde til trods steg over Simon Graves ved bagerste stolpe og flot headede bolden ind bag Patrik Carlgren.

Kampens dramatiske højdepunkt kom efter 29 minutter, da Stephen Odey blev præsenteret for et direkte rødt kort. Dommer Jonas Hansen vurderede, at nigerianeren sendte en albue i hovedet på Joe Bell – en beslutning Odey bestemt ikke var enig i. VAR-vognen så dog ingen grund til at ændre dommerens beslutning.

Dermed var det også med en mand i undertal, at Randers FC otte minutter senere lykkedes med at udligne til 1-1.

Vito Hammershøy-Mistrati lod bolden ligger til Jakob Ankersen, der med et glidende løb satte både Josip Radosevic og Henrik Heggheim, og lige som han kom ind i Børndby-feltet blev han nedlagt af kroaten Radosevic.

Det fik dommeren til at pege på pletten, og da VAR-vognen heller ikke denne gang så nogen grund til at intervenere, skulle norske Lasse Berg Johnsen træde frem til pletten. Herfra var nordmanden sikkerheden selv, og med sin første sæsonscoring bragte han hjemmeholdet på omgangshøjde.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Brøndby satte sig ganske naturligt tungt på spillet, men i første omgang udeblev de store chancer.

I hvert fald indtil der var spillet 71 minutter, hvor den tidligere Randers FC’er, Mathias Greve, lagde bolden til rette for Christian Cappis, men amerikaneren måtte se sin afslutning prelle af på overliggeren.

Bare to minutter senere sendte Niels Frederiksen Peter Bjur og Yousef Salech på banen i stedet for Marko Divkovic og Christian Cappis, og unge Salech burde efter bare to minutter af sin debut have bragt Brøndby foran, men den store angribers hovedstødsaflslutning manglede både power og præcision.

Brøndby-angriber om gennembrud: Det er gået ekstremt hurtigt

Brøndby-presset fortsatte mod Randers-målet, men med tre minutter tilbage af kampen gik det galt i den anden ende af banen.

Nicolai Brock-Madsen viste sine kvaliteter, da han steg over alt og alle på et hjørnespark og stangede bolden ind bag Mads Hermansen i Brøndby-målet.

I kampens overtid følte Brøndbys Anis Slimane sig snydt for et straffespark, men trods en tydelig berøring fra Simon Piesinger, vinkede dommer Jonas Hansen afværgende, og heller ikke denne gang greb VAR-vognen ind.

Flere mål blev det ikke til, og dermed overhaler Randers netop Brøndby i bunden af mesterskabsspillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P