Dortmund-direktør: Havde vi ikke gjort dette, var Haaland havnet i PL-klub
Dortmunds administrerende direktør, Hans-Joachim Watzke, fortæller i et interview, at klubben måtte gøre noget helt specielt for at sikre sig Erling Haaland foran Manchester United.
Borussia Dortmund blev de heldige vindere af Erling Haalands underskrift, da nordmanden bragede frem på fodboldscenen i 19/20-sæsonen.
Det har sidenhen vist sig at være en kæmpe gevinst for tyskerne, da Haaland har banket mål ind på samlebånd, mens han også har afgjort flere vigtige kampe for Dortmund.
Den 21-årige angriber forventes dog denne sommer at blive solgt, da der angiveligt skulle være en frikøbsklausul i Haalands kontrakt, der aktiveres, hvilket flere af Europas største klubber er klar til at udnytte.
Nær ven til Haaland-familien: Denne klub fører kapløbetNetop den famøse frikøbsklausul valgte Dortmunds administrerende direktør, Hans-Joachim Watzke, at uddybe, da han blev interviewet af Ruhr Nachtrichten BVB’s YouTube-kanal. Klausulen sikrede nemlig tyskerne Haalands underskrift foran ingen mindre end Manchester United.
– Vi valgte at give Erling Haaland en frikøbsklausul… ellers var han taget til Manchester United, siger Dortmund-direktøren.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Watzke gjorde det dog også klart i interviewet, at det er op til nordmanden at tage en beslutning, og hvis fremtiden ikke er i Dortmund, så skal klubben nok finde en “ny” Haaland.
– Han har en beslutning at træffe, og det skal nok ske. Men jeg er sikker på, at vi vil finde en ny Haaland. Vi har brug for en ny Haaland, siger Watzke.
Ifølge flere medier så skulle Manchester City være favoritterne til at sikre sig Haalands underskrift denne sommer, men intet er dog bekræftet endnu.
Medier: City vil gøre Haaland til bedst betalte spiller i PL – Se hele top ti herUdover Pep Guardiolas Manchester-klub, så skulle klubber som Real Madrid, Paris Saint-Germain og Bayern München også stadig være inde i billedet til den målfarlige angriber.