LaLiga

Araújo efter forlængelse: Jeg var aldrig i tvivl

FC Barcelona kunne fornyligt forlænge kontrakten med Ronald Araújo, og selvom rygterne gik på, at uruguayaneren var på vej væk, så fortæller hovedpersonen selv, at han aldrig var i tvivl.

Ronald Araújo FC Barcelona LaLiga
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix.

Ronald Araújo forlængede forleden sin kontrakt med FC Barcelona, så den nu går til 2026.

Rygterne havde ellers længe gået på, at forsvarsspilleren var utilfreds med catalanernes udspil, hvilket fik ham til at kigge nye veje.

klubbens hjemmeside slår Araújo dog fredag fast, at der for ham aldrig var andre klubber inde i billedet end Barcelona.

– Det er en stor glæde at være i Barca. Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg ville blive, og jeg håber at være her i mange år frem.

– Vi blev enige over to møder. Vi ønskede at gøre vores del for at hjælpe til i den situation, som klubben er i lige nu, siger den 23-årige uruguayaner.

Barca får ny hjemmebane

Ronald Araújo har i denne sæson spillet 39 kampe for FC Barcelona, hvori forsvarsspilleren har scoret fire mål.

Den 188 centimeter store midtstopper fik sin debut for catalanerne tilbage i oktober måned 2020, da han sammen med resten af FC Barcelona-mandskabet vandt med 5-1 over Ferencváros i Champions League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P