Premier League

Mads Bech: Strukturen i Brentford fungerer godt

Det har været en lidt speciel debutsæson i Premier League for Mads Bech Sørensen, der har været inde og ude af holdet i Brentford.

Mads Bech Sørensen Brentford Premier LEague
Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var liv og glade dage, da Brentford åbnede sin første sæson i Premier League med en 2-0-sejr over Arsenal.

I den kamp fik Mads Bech Sørensen de sidste 19 minutter som indskifter, og selvom det var vanskeligt at ønske meget mere, blev succesen hurtigt afløst af en lang skadespause, der betød, at den næste optræden først kom imellem jul og nytår.

– Det har været lidt startstop. Jeg var skadet i den første del af sæsonen, så kom jeg tilbage og spillede et par kampe og var så en smule ude igen, og nu spiller jeg så lidt igen, siger Mads Bech Sørensen.

I perioden fra den 26. december til den 19. januar blev det til fire kampe med fuld tid ud af seks mulige for Bech, der derefter røg ud Thomas Franks startopstilling til de efterfølgende 10 kampe.

Heldigvis er fundamentet og strukturen i Brentford på en sådan måde, at det har været let at komme tilbage ind på holdet til de to seneste kampe.

– Det er forholdsvis let at komme ind at spille, specielt med mine holdkammerater, da de altid hjælper mig. Vi har en virkelig god plan, og vores struktur fungerer godt, så når nye spillere skal spille, er det ret nemt, for alle ved, hvad de skal gøre og hvad deres position betyder. Det gør det nemt bare at hoppe ind, lyder det for Mads Bech, der ikke lægger skjul på, at han gerne spille de resterende fire kampe i sæsonen.

Highlights: Underholdende nullert i Brentford da Eriksen og co. drillede Tottenham

– Selvfølgelig vil man gerne spille så meget som muligt og beholde pladsen, og jeg vil gøre mit bedste for at spille så mange minutter som muligt resten af sæsonen, lyder det fra den tidligere AC Horsens-spiller.

Brentford skal i næste runde møde Manchester United på Old Trafford.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P