Premier League

Havregryn og morgenkaffe: Jansson tager nye metoder i brug for at holde Eriksen i Brentford

Christian Eriksen er en eftertragtet spiller. Det ved hans holdkammerat Pontus Jansson også godt, og derfor har han indviet et nyt og specielt ritual med danskeren med henblik på at få ham til at blive i klubben.

Pontus Jansson gør sit for at holde på Christian Eriksen i Brentford
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Brentfords svenske forsvarsgeneral, Pontus Jansson, er tilsyneladende svært begejstret for Christian Eriksens tilstedeværelse i klubben. Nu fortæller om et nyt ritual, der skal få ham til at blive i oprykkerklubben.

Det gør han til den engelske fodboldjournalist Isabelle Parker, som skriver for The Sun med flere.

– Det er et af mine projekter (at få Eriksen til at blive i klubben, red.). Jeg spiser tidlig morgenmad med Christian hver dag for at overbevise ham om at blive, fortæller han.

Ekspert om Eriksens næste skifte: Det bliver til denne klub!

Artiklen fortsætter efter reklamen.

Jansson har dog ikke helt mistet jordforbindelsen.

Han ved, at Eriksen er en ombejlet herre. Ikke desto mindre ser han fortrøstningsfuldt på fremtiden, hvor han håber på at den danske talisman forlænger sit ophold.

– Han har ikke selv truffet en beslutning, men lad os se, hvad der sker, lyder det således fra Pontus Jansson.

Premier League-topklubber duellerer: Fransk angriber på blokken

30-årige Christian Eriksens kontrakt med ‘The Bees’ udløber til sommer. I indeværende sæson har han været på banen syv gange, scoret to gange og leveret ditto assists. Han kan sågar brøste sig af, at holdet ikke har tabt en kamp, når han har været på banen.

På det danske landsholds har Eriksen ligeledes fået sit længe ventede comeback. Med spilleminutter i testkampene mod både Holland og Serbien tilbage i marts måned, hvor han i begge tilfælde kom på scoringstavlen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P